Fritekstsøgning
Log ind
Udlandsophold?
Sabbatår?
Uddannelsesvalg
Sabbatår?
– Hvad er bedst for dig?
Nedenstående er redaktionens tjekliste, baseret på analyse af mange indlæg i debatten om sabbatår. Der er som antydet ingen endegyldig konklusion. Regeringens holdning er dog klar: Fra 2009 får du en karakterbonus på 1,08, hvis du har holdt mindre end 2 års sabbat. Er din adgangsgivende uddannelse fra 2006 eller før, skal du dog muligvis træffe beslutning allerede inden 5 juli i år – Læs linket!
Derfor mener vi stadig, at det er din lyst, motivation og selvfølgelig fornuftige overvejelser - dvs. DIG - der skal træffe afgørelsen.
Brug tjeklisten til at overveje og diskutere med vejledere, venner og forældre, inden du beslutter dig for 0, 1, 2 eller flere sabbatår:
Intet sabbatår?
Fordele:
1. Du kommer 1,08 forud i eksamenssnit overfor de, der har holdt mere end 2 års sabbat
2. Du kommer måske hurtigere igennem systemet og begynder at tjene penge.
3. Du spilder ikke tiden, hvis du er sikker på, hvad du vil.
4. Du er "inde i rytmen" med at læse og studere (medmindre du er blevet læsetræt)
Ulemper:
1. Du risikerer at beslutte for hurtigt, og dermed:
2. Du bliver nødt til at skifte - og du har fx kun ret til SU i 1 ekstra år.
3. Du risikerer at tage din uddannelse mere af pligt end af lyst, og dermed:
4. Du får måske færre reelle jobmuligheder, da de fleste arbejdsgivere ser mindst lige så meget på din motivation og begejstring som på din eksamen.
Sabbat 1-2 år?
Fordele:
1. Du kommer stadig 1,08 forud i karaktersnit ift de, der holder mere end 2 års sabbat.
2. Du får du alt andet lige flere uddannelser at vælge imellem.
3. Du bliver ældre og måske mere moden
4. Du får måske inspiration fra et job eller udlandsophold – hvis du altså finder et meningsfyldt job/ophold – og ikke fester alle pengene og hjernecellerne op i weekenderne.
Ulemper:
1. Du er måske stadig for umoden
2. Du er måske stadig i tvivl
3. Du har måske fundet i et meningsfuldt job, der betyder du ryger ud over 2-årsgrænsen.
Sabbat over 2 år?
Fordele:
1. Du måske ældre og endnu mere moden
2. Du får måske bedre og dybere inspiration fra "det virkelige liv"
3. Du får måske "et rigtigt job" (der ikke kræver videregående uddannelse) og måske en meget bedre idé om hvad du brænder for, job- og dermed uddannelsesmæssigt.
Ulemper:
1. Du kommer 1,08 bagud i karaktersnit i forhold til dem med mindre end 2 års sabbat.
2. Du risikerer at komme "helt ud af rytmen" med at læse osv.
3. Du bliver måske afhængig af de penge du tjener ved dine sabbatjobs, også selv om du endelig har fundet det studie, du brænder for.
Hvad er din holdning? – Stem i boksen til venstre
Hvad regner du med at gøre?
· Mindst 2 års sabbat (uanset bonus-regel)
· Højst 2 års sabbat, uanset bonus-regel
· Højst 2 års sabbat, grundet bonus-regel
· Ikke sabbatår
· Ved ikke/Overvejer
Læs mere om karakterbonus-reglen her
Har du skruet hænderne rigtigt på?
Brug dit talent
OK udfordrer dig - til at udfordre dig selv
Vil du være med til at forme fremtiden?
Bliv guide og få hele verden som din arbejdsplads

